Northland Sweater strikkes oppefra og ned, først frem og tilbage på rundpinden for at danne halsudskæringen, og dernæst på rundpinden. Bærestykket er konstrueret således, at der først strikkes skulderudtagninger på ret- og vrangside. Dernæst strikkes ærmeudtagninger, og til sidst strikkes et stykke med klassiske raglanudtagninger. Halsens ribkant strikkes til sidst ud fra opsamlede masker. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde eller med Magic Loop-teknik. Northland Sweater er monteringsfri.
Strik en prøvelap for at finde den pindestørrelse, der giver dig den rette strikkefasthed. Bemærk, at prøvelappen bør vaskes og blokkes, inden du måler strikkefastheden.
Størrelse: S (M) L (XL) 2XL
Overvidde: 96 (106) 113 (120) 127 cm
Længde: 68 (69) 71 (71) 71 cm (målt midt bag uden halskant)
Strikkefasthed: 17 masker x 25 pinde i glatstrik på pind 5 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning
Vejledende pinde: Rundpind 5 mm (60 og 80 og/eller100 cm), rundpind 4,5 mm (80 eller 100 cm), rundpind 3,5 mm (40 cm) strømpepinde 5 mm og 4,5 mm
Materialer: 200-250 (250) 250 (250) 250-300 g gran med løbelængde 50 g/200 m sammen med en Silk Mohair fx Tilia 125 (125) 125 (125) 125-150 g. Bemærk den strikkes med to tråde.
OBS: Denne opskrift bliver tilsendt til dig på print.